Vil du gerne investere dine penge til marketing klogt og fange din målgruppe, hvor de er? Så er denne guide et godt sted at starte. De mest populære marketingkanaler og sociale medier åbner nemlig op for en hel verden af muligheder, når du gerne vil promovere din bilforretning effektivt. Der er flere muligheder for effektiv annoncering, og det er en stor fordel at kombinere de forskellige kanaler. Vi viser dig her hvordan.

Sådan får du flere gratis besøgende

Som bilforhandler agerer du på et marked med hård og tæt konkurrence. Derfor er det vigtigt at bruge pengene effektivt i forhold til marketing, og ikke spilde penge på kampagner, der ikke giver profit. Derfor er det vigtigt du lærer at skabe organisk marketing. Med dette skaber du automatisk synlighed omkring din hjemmeside og dit brand, uden at det virker som en forstyrrende reklame for brugerne.

På nettet handler det særligt om at vide hvor man får kontakt med sin målgruppe. Det gør du ved at fange dem på de hjemmesider de allerede befinder sig, og dukke op blandt deres søgeresultater på Google. På den måde vil brugerne se din hjemmeside som en af de mest relevante indenfor deres interesse emne. Det kræver dog diverse teknikker, grundig research og planlægning at ligge øverst. Men som bekendt, gør al øvelse mester.

Bliv en ørn til SEO og AdWords

I forhold til organisk marketing, er SEO kernen til at få succes. Begrebet står for Search Engine Optimization og handler netop om hvad der skal gøres, for at ligge øverst på Google. SEO er i høj grad styret af, hvordan din hjemmeside er bygget op. Her skal alt dit content være SEO optimeret og de rette keywords skal anvendes, for at dit site fremstår relevant for din målgruppe. Derudover har Google en række retningslinjer, du gør klogt i at følge, for at fremstå som et pålideligt og professionelt brand. Det handler blandt andet om at have høj sikkerhed på sin hjemmeside, og give rigeligt med informationer om virksomheden i form af kontaktoplysninger og “om os” tekster.

Endelig er det vigtigt din hjemmeside opdateres jævnligt med relevant indhold, som samtidig bidrager til dine ønskede keywords. Disse er blot nogle af de mange faktorer, som gør din hjemmeside til et såkaldt Google-venligt site. Det kan tage en del tid og research at sætte sig ind i, og det kan derfor være effektivt at hyre et SEO-bureau til at gøre arbejdet perfekt fra begyndelsen.

SEO er effektivt, men det kan kræve sin tålmodighed og en god håndfuld arbejdstimer at ligge øverst. Ønsker du at tage genvejen til effektiv synlighed af dit brand, er AdWords vejen frem. Her kan du købe dig til at få en plads øverst på Google med din hjemmeside på netop de keywords, du ønsker. I AdWords kan du planlægge præcis den målgruppe du ønsker at ramme og hvilke kriterier de skal leve op til. Det kan være alt fra aldersgruppe, interesser, hjemmesider de besøger hyppigt eller deres aktivitet på sociale medier. Bruges AdWords mange funktioner korrekt, kan det bidrage til utroligt effektiv markedsføring.

Det kan være en fordel at blive hjulpet lidt på vej til at finde de effektive keywords og ruste sig mod sine konkurrenter. Ved hjælp af effektive værktøjer kan du se en komplet oversigt over hvor meget konkurrence der er om hvert keyword, hvilke keywords der trender mest blandt brugerne og i nogle tilfælde, se hvilke keywords dine konkurrenter rangerer bedst på.

Derfor betaler det sig at annoncere på Facebook og Instagram

Der har været en del diskussion om hvorvidt Facebook annoncering kan betale sig. Det viser sig dog, at det ligesom med Adwords, handler om at sætte dine kampagner meget præcist op. Der findes et utal af filtre og funktioner du kan sætte op til dine annoncer, og bliver de brugt korrekt, kan du nå og interagere effektivt med din målgruppe, uden at virke forstyrrende. Særligt videoer på Facebook har vist sig at give god engagering fra brugerne.

Er din aldersgruppe mellem 15-30 år, kan det i høj grad betale sig at bruge krudt på Instagram Stories. Find på en sjov og anderledes videoserie med karakterer, som brugerne kan relatere sig til. På den måde vil de vende tilbage for at se flere og flere videoer fra jer. Her kan du vælge at lave dine egne videoer, hvor du og dine kollegaer gør brugerne klogere på jeres forretning. Det skaber den personlige relation til brugeren samtidig med at det øger jeres troværdighed. For at øge underholdningselementet i videoerne og det professionelle look, kan I også vælge at hyre et marketingbureau til at hjælpe med at planlægge og udføre videoerne.

At være aktiv på Facebook og Instagram, har også noget at sige om din SEO. Jo mere aktiv I er på jeres side, jo mere engagering vil I få fra brugere, og jo mere eksponering vil I høste fra Google. På den måde hænger de sociale medier sammen med SEO. Sørg endelig også for at dele blogindlæg og nyheder fra jeres hjemmeside på de sociale medier sammen med effektive social media tekster. Er jeres tekster knivskarpe og relevante, vil brugerne måske endda dele jeres opslag. Det er den mest effektive markedsføring I kan opnå og kan få rangeringen til at stige endnu mere.

Vær aktiv på LinkedIn

Når det kommer til at fremstå professionel og skabe tætte forretningsforbindelser, er LinkedIn stedet. Udover at have finpudset din profil med relevante detaljer om din karriere, og at have skabt et stort digitalt netværk, er det også vigtigt du holder dig aktiv på det sociale medie. Eksperterne siger du helst skal lave et opslag 3-4 gange om ugen! Sørg for at skrive personlige beskeder, som giver en unik indsigt i jeres forretning og dagligdag som bilforhandlere. Det er også effektivt at vise jeres holdånd igennem spændende videoer, der viser hvordan I samarbejder. 

Brug din egen hjemmeside til at gøre nytte af din marketing

Som prikken over i’et, skal din hjemmeside selvfølgelig leve op til alt det arbejde du har lagt i den gode markedsføring. Sørg for at din hjemmeside er flot, professionel, og ikke mindst brugervenlig. Det skal være så let som muligt for dine brugere at booke et møde eller se nærmere på den bil, de går og drømmer om. Således når du helt til måls med din marketing, og har allerede gjort det halve salg, før kunderne træder ind i butikken. Læs også vores indlæg om konverteringsoptimering for bilforhandlere, for at få endnu mere ud af din hjemmeside.